
Er der noget som en god gang suppe på en kold efterårs eller vinterdag ?? Gammeldags hønsekødssuppe er en vaskeægte dansk mormor klassiker. Suppe på høne har masser af smag og fyld af dejlig sunde vinter grønsager.
Hønsekødsuppen er kogt på en suppehøne, hane eller kylling. Kød fra hønen pilles af og lidt af den gode suppe vupti, så har du til en gang tarteletfyld. Opskriften er her : tarteletter høns i asparges.
Måske leder du efter andre opskrifter på supper, så er her et par forslag :
Asparges suppe, Selleri suppe, Minestronesuppe, Oksehalesuppe, Rodfrugtsuppe, Hyldebærsuppe med æbler eller Efterårssuppe der varmer
Tilbehør til suppen kunne være
Kuvertbrød eller Hvidløgsflutes

Tips:
Du kan evt. komme porretoppe og selleri toppen med i gryden i stedet for krydderuter.
Når du har pillet kødet af hønen, kan du sagtens fryse det ned sammen med lidt ad suppen. Så er der lækre tarteletter en dag.
Det her er en stor portion suppe på høne. Men så er der jo nemt mad et par dag. Den sidste dag plejer vi altid at bage pandekager.
Hønsekødssuppe kan fryses i en plastbeholder.
Hønsekødssuppe
1 suppehøne / hane eller kylling ( 1 ½ kg – 2 kg )
Vand til hønen er næsten dækket
1 løg skrællet skåret i kvarte
1 gulerod skrællet og i minder stykker
10 peberkorn
2 spsk. salt
1 laurbær
1 suppevisk ( en håndfuld krydderuter )
Fyld
1 kg gulerødder
1 bundt porre
500 gr persillerødder eller pastinakker
1 selleri
2 spsk. salt
2 spsk. kinesisk Soya
1 kg kød og melboller
- skyl hønen i koldt vand også indvendigt
- Læg den i en stor gryde mindst 7 liter
- Dæk hønen næsten med koldt vand
- bring gryden i kog
- tag den af varmen og skum evt. suppen.
- sæt den tilbage på varmen
- tilsæt salt, 1 løg, en gulerod, peberkorn, 1 laurbærblad, samt en håndfuld krydderurter
- lad suppen kog ved svag varme i 2 – 3 timer alt efter mørheden på hønen eller hanen. ( en kylling 1 time til 1 ½ time )
- lad suppen stå lidt og køle af
- si nu suppen igennem et klæde.
- hæld det i en ren gryde
- kom nu de istandgjorte grønsager i den varme suppe. undtagen porre
- lad suppen koge ved svag varme under låg i 10 minutter
- kom porren i suppen
- kog videre på suppen i 5 – 10 minutter
- smag nu hønsekødssuppen til med kineske soya og salt.
- kom frosne kød og melbolle i den varme suppe
- lad en stå til de svømmer oven på.
- nu er suppen klar til, at blive spist sammen med flutes.
- rester af suppen sættes hurtigt i køleskabet. er holdbart 3 dag i kølskabet
❤️



