Chokolade muffins
cupcakes
Chokolade muffins eller cupcakes pyntet med lyserødt smørcreme til babyshower

Skønne chokolade muffins eller cupcakes. Chokolade muffins bagt med mørk chokolade, kakao og lidt likør.

Lette og luftige muffins. De bliver ekstra gode hvis du pynter den med smørcreme på toppen. Smørcremen kan farves og sprøjtes på chokolade cupcakes. Som så evt. kan pyntes med bær og andet pynt.

Leder du efter andre opskrifter på muffins ?? Så er her et par opskrifter

Blåbær muffins, Pære muffins, Skovløberens Muffins, Rabarber muffins, Æble muffins med kanel eller Små sprøde æblekager

tips

Der kan blive ca. 20 mindre Chokolade muffins og ca. 12 store ud af denne portion.

Bruger du papir forme, er det praktisk, at sætte papirs formene med i en metal muffins form. De er nemmere at fylde og de holder formen.

Kom dejen i en sprøjtepose, og klip et stykke af spidsen. Så er det nemt, at komme i formene, uden at få dej kommer der hvor den ikke skal være.

Du kan pynte chokolade muffins med Smørcreme i lige netop den farve og smag du ønske.

Jeg har brugt en whisky likør jeg har stående, som ingen kan li alligevel. Men du kan bruge andet likør f.eks. orangelikør, mandellikør eller whisky mm. Jeg syntes, at kager bliver mere luftig i det når der kommer en sjat likør eller spiritus i dejen. Samtidig med man kan få brugt en sjat op der alligevel ikke bliver drukket.

Likør kan erstattes af appelsinsaft eller mælk



Chokolade muffins



100 gr mørk chokolade

200 gr smør

225 gr sukker

4 æg

2 spsk. kakao

2 spsk. likør efter smag ( se tips )

1 spsk. mel

1/4 tsk. vaniljepulver eller 1 tsk. go vaniljesukker se Vanilje

250 gr mel

1 tsk. bagepulver

Pynt

Flormelis eller Smørcreme



  1. start med, at brække chokoladen ud i mindre stykker på en dyb tallerken
  2. sæt tallerkenen over en gryde med kogende vand til chokoladen smelter
  3. pisk smør, sukker, æg, vanilje, kakao, likør og 1 spsk. mel godt sammen, til det er let og luftigt.
  4. tilsæt den smeltede chokolade og pisk det godt i dejen
  5. rør resten af melet og bagepulver i dejen.
  6. pisk først langsomt til melet er væk, derefter piskes kraftigt et øjeblik.
  7. Kom dejen i muffins forme ( se tips )
  8. bag chokolade muffins ved 175 grader i ca.20 – 25 minutter alt efter størrelsen på muffins formene
  9. lad nu de nybagte Chokolade muffins afkøle inden du pynter dem
  10. Pynt den med sigtet flormelis eller Smørcreme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *