
Smørcreme eller frosting til pynt på muffins, cupcakes og kager. Eller som fyld til forskellige kager.
Dejlig smørcreme, blød , let og luftig med en dejlig smag af vanilje. Samt et strejf af rosenvand.
Du kan farve din smørcreme lige netop i den farve du ønsker.
Ønsker du en speciel smag kan du tilsættes lidt aroma / essens til smørcremen i stedet for vanilje og rosenvand.
Leder du efter en god vanilje creme til lagkage mm ??
Så kan du se opskriften på en god Vanilje creme og en opskrift på gode Lagkagebunde på linkene.

Tips
Det kan være du skal skrabe smørcremen ned fra siderne af skålen et par gange mens du pisker din frosting let og luftig.
Du kan farve smørcremen med frugtfarve, pasta farver eller andet farver til kager.
Rosenvand kan undlades
Smørcreme
200 gr smør
250 gr flormelis
1/2 tsk vanilje pulver
Et par dråber rosenvand
Frugtfarve
- Lad smørret ligge på køkkenbordet så det er blødt
- Kom det i en røreskål, gerne på en køkkenmaskine med piskeris
- Pisk smørret til det er helt blødt
- Skab smørret ned fra siderne af skålen
- Rør 1/3 af flormelisen i smørcremen og pisk.
- Tilsæt resten af flormelisen lidt af gangen mens der piskes
- Kom vanilje i skålen
- Skrab smørcremen ned fra siderne af skålen
- Pisk med høj hastighed til smørcremen er hvid, let og luftig det tager mindst 5 minutter
- Kom et par dråber rosenvand i
- Farv nu evt. din smørcreme i den farve du ønsker med frugtfarve .
- Nu er smørcremen klar til brug.
🩷



