Små sprøde æblekager
Lækre små sprøde æblekager. Fyldt med æbletern vendt i mørkt rørsukker. De bliver dejlig sprøde når de er kølet af. Også er det er meget nemme kager at bage. De bliver hurtigt spist her hos os….. Men de er også bedst når de nybagte og dagen efter.
Vi har en del æbletræer og andre frugt træer i haven, nogle år er der er rigtig mange æbler på. Og andre år er det ikke så godt. De år der en mange, er det med at finde på noget at bruge dem til. Små sprøde æblekager er bare en af mange måder at bruge de dejlige æbler på. De kan bruges til forskellige kage, marmelade, i mad og så plejer vi at lave most og fryse ned til vinteren. Nogle bliver gemt i kasser så der er æbler til langt hen i foråret. Først står de ude på et havebord dækket til med et gammelt tæppe. Når så de lover streng frost, sætter vi dem op på loftet og dækker dem godt til.
Her er et par opskrifter med æbler: lækker kage med æbler og marcipan, Æblestænger med marcipan, Æble/kanelsnegle, Æblehorn:, Æblelommer, Hjemmelavet æblefedt. 2-3-4 marmelade med vanilje og lime, Mormors æblekage ( gammeldags æblekage ), Æbleboller med kanel, Hyldebærsuppe med æble, Hvedebrød hævet på æblesurdej
Tips
Kan bages i papirs forme.
Det mørke rørsukker kan udskiftes med mørk farin.
Drys muffins formene godt med rasp, så er de lette at få ud af formene
Små sprøde æblekager
175 gr smør
2½ dl sukker
1/4 tsk vaniljepulver eller1 tsk go vaniljesukker se Vanilje
3 æg
1 tsk. bagepulver
2½ dl hvedemel
2 æbler ( skrællet ) i tern
2 spsk. mørkt rørsukker ( eller farin )
- Rør smør, sukker, vanilje og æg til det luftigt og hvidt.
- Rør Mel og bagepulver i ved langsom hastighed til melet er blandt i dejen. Rør kraftigt i et øjeblik.
- bland æble tern med det mørke rørsukker i en skål
- bland æbleternene i dejen.
- Kom deje i smurte og rasp rystede muffins forme . 2/3 del fulde.
- Bag dem ved 175 grader i ca. 35 min til de er fine brune.
- Løsen dem fra kanten af muffins formene med en kniv.
❤