
Hjemmelavet æblefedt

Hjemmelavet æblefedt, må ikke mangle på jule eller påskefrokost bordet til sildene. Det er en dejlig hjemmelavet krydderfedt med masser af æbler og løg. Go til sildemadden eller under andet pålæg… .. Eller som nogen gøre her, en fedtemad med æblefedt.
Jeg smelter altid fedtet selv til krydderfedt, da det man køber ofte smager af “gammel” gris. Det tager tid men smager er meget bedre.
Gode sildopskrifter : Portvinssild, Marinerede sild, Solbær sild, Havtorn sild, Hindbær sild med rosevin eller Julesild med appelsin

Tips
Hjemmelavet æblefedt kan spises hele året på rugbrød med sild, eller andet pålæg.
Den hjemmelavet æblefedt kan laves i godt tid og fryses ned. Holdbart i fryseren ca. 3 mdr. Så det kan sagtens laves i november og tages op af fryseren til julefrokosten.
Små skål eller krukker evt. med låg af porcelæn er anvendelige til at hælde fedet i. De kan sagtens gå i fryseren.
Hjemmelavet æblefedt :
Fedt:
2 fedt flommer af svin
Fyld:
4 mad æbler f.eks.. belle de boskoop
2 store løg
1 tsk. groft salt
½ tsk. sukker
frisk kværnet peber
Pynt:
ristede løg
- skær fedtflommerne i mindre stykker.
- kom dem i en tykbundet gryde
- smelt langsom fedt fra fedtflommerne ved lavt blus og under låg. ( pas på det ikke branker )
- Hæld det afsmeltede fedt i en ren tykbundet gryde.
- skræl æbler og fjern kærnehuset, skær dem i små tern
- skræl løg og skær dem i små stykker.
- kom æbletern og løg i gryden med fedet, sammen med krydderier..
- sæt gryden over varmen på lavt blus.
- kog det til løgene er klare og let gyldenen. Det tager lidt tid og der skal omrøres jævnligt eller kan det brænde på. Man kan godt skrue lidt op for varmen, men så skal man ikke gå fra gryden og rør hele tiden.
- kom det i små skåle eller krukker, med en ske. Sådan at æble/løg og fedt bliver ligeligt fordelt i skålene. Lad det afkøle.
- når det begynder at stivne drysses lidt ristede løg på til pynt.
- opbevar den hjemmelavet æblefedt i køleskab eller fryses ned.
❤

