Nytår,  vinter desserter

Appelsin fromage


appelsin fromage

Appelsin fromage en lidt glemt variation af den klassiske citron fromage. Men er absolut lige så lækker og smagfuld som søster varianten med citron.

En dejlig vinter dessert, når appelsinerne er i sæson. Fløjlsblød fromage med an skøn mild smag af de dejlige skønne appelsiner.

Så prøv appelsin fromage, hvis du kan li citron fromage….

Appelsin fromage er ikke så svært at lave, som nogle tror. Måske har du haft en dårlig oplevelse når du har prøvet at lave noget med husblas.

Det vigtigste når man laver fromage er at varme husblassen godt op, den skal næsten koge. piske meget grundigt og på højeste hastighed på håndmikseren, når husblassen hældes i æggemassen. derefter piske kraftigt i mindst 1 min.

Andre gode desserter: Is med nougat og chokolade, Æbledessert med ymercreme eller Rabarber trifli

Andre fromage opskrifter: Ananasfromage, Ymer fromage, Vaniljefromage med bærkompot eller Nem citron fromage

Oranges and poppies (1895), vintage

Tips:

Husk, at bruge Øko appelsiner til denne appelsin fromage. Da skallen skal rives og bruges i fromagen.



Appelsin fromage



12 blade husblas

4 pasteuriseret æggeblommer ( 2 bæger )

2 øko appelsiner ( revet skal og saft )

2½ dl sukker

4 – 4½  pasteuriseret æggehvider ( 3 bæger )

4 dl piskefløde

Pynt:

1-2 dl piskefløde

Appelsin skiver, chokolade kringler, cocktailbær.



  1. Læg husblassen i kold vand
  2. Hæld æggehvider, piskefløde i hver sin skål.
  3. Æggeblommer, sukker, saften og skal af appelsinerne i en tredje skål.
  4. Pisk først æggehvider stive, så piskefløden.
  5. Til sidst piskes æggeblommer, sukker og appelsin hvidt. På den måde skal man ikke rengøre piskeriset.
  6. Varm husblassen til den er næsten kogende.
  7. Pisk under kraftig piskning den rygende varme husblas i æggeblomme massen. Piske kraftigt i et minuts tid
  8. Vend de stift piske æggehvider i forsigtigt i af et par gange.
  9. Vend derefter forsigtigt den stift piskede fløde i af et par gange.
  10. Hæld straks i glas skål.
  11. Sæt den i køleskabet et par timer.
  12. pynt appelsin fromagen med flødeskum og f eks appelsin skiver, cocktailbær eller chokolade.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

×