
Når hylden blomster er det tid til at lave årets hyldeblomstdrik. Ingen sommer uden Jordbær hyldeblomstsaft med vanilje. Smager skønt lidt a la jordbærgrød, iskoldt på en varm sommerdag. Jordbærrene og vaniljen giver hyldeblomst drikken en frisk smag, med et strejf af vanilje. Fornyelse af den traditionelle hyldeblomstdrik . Smager af sol og sommer. Et glas iskolde jordbær hyldeblomstdrik med vanilje på en hed sommerdag er dejligt.
Meget forfriskende og lækkert.
Hyldeblomstdrik er meget nemt , at lave. Hyldeblomsterne mm skal blot overhældes med kogende vand og trække i køleskab i 3 dag. Sies og kommes på flasker, så er det dejligt hyldeblomstdrik i køleskabet et stykke tid.
Hyldeblomstdrik kan laves i flere varianter blot med hyldeblomster almindelig Hyldeblomstdrik, Rabarber hyldeblomstdrik, Hyldeblomstdrik med ferskner og denne med jordbær og vanilje
Men også te Hyldeblomst te ( tørret ) eller Hyldeblomst te ( af friske hyldeblomster )

Tips:
Hvis du ikke kan finde vinsyre i supermarkederne, kan du bruge citronsyre i stedet for. Det er nogle gange svært , at finde citronsyre i hyldeblomst sæsonen.
Serveres jordbær hyldeblomstsaft med vanilje opblandet med iskoldt vand eller danskvand med isterninger eller knust is.
I stedet for, at tilsætte atamon, kan du fryse saften ned i plast flasker eller lignede. Uden atamon er er hyldeblomstdrikken holdebar i køleskab ca. 1 uge.
Prøv også , at fryse jordbær hyldeblomstdrik med vanilje i en isterningbakke. Kom en terning i et glas danskvand, og du har en dejlig forfriskende drik.
Husk , at bruge øko citroner, alm citroner er sprøjtet. Men økologiske citroner også nemme , at få fat i nu om dag.
Jordbær hyldeblomstdrik med vanilje
Ca. 30 ny udsprunget hyldeblomst skærme
500 gr rørsukker
1 kg sukker
500 gr friske danske jordbær
3 øko citroner
en stang vanilje
40 gr vinsyre
2 liter kogende vand
1 tsk Atamon
- Skyl hyldeblomster skærmene grundigt fri for små dyr og blade.
- Læg dem i en skål med låg ( 5 liter)
- Drys sukker og rørsukker over.
- Nib og skyl jordbærrene.
- Mos dem på en dybtallerken med en gaffel
- Hæld jordbær mosen over sukkeret i skålen.
- Skyl og skær citronerne i skiver.
- Læg skiverne over sukkeret, sammen med den flækkede vanilje stang.
- Drys vinsyre over.
- Hæld den kogene vand over.
- Rør grundigt rund til sukkeret er opløst.
- Tilsæt evt atamon og rør lidt
- Læg låg på og sæt det i køleskabet i 3 dage.
- Efter 3 dag sies saften igennem et rent klæde
- hældes på rengjort flasker, der er skyllet i Atamon.
- Opbevares i køleskab. Kan holde sig i 2 måneder.
❤