hyldeblomstdrik opskrift
Drikke,  saft sommer

Hyldeblomstdrik


hyldeblomstdrik 
hyldeblomstsaft

Det er sommer, når vi har Hyldeblomstdrik i køleskabet. Hyldeblomstdrik eller hyldeblomstsaft er en skøn drik på en varm sommerdag.

Smager af sol og sommer….. – Ingen sommer uden hyldeblomstdrik, smager skønt iskoldt på en varm sommerdag. Et glas iskolde hyldeblomstdrik på en hed sommerdag er dejligt. Meget forfriskende og lækkert. Opblandes med vand eller danskvand og masser af isterninger eller knust is.

Hylden blomster i juni måned, med dens fine hvide blomsterskærme. De findes mange steder, men pas på ikke at plukke nogle der står tæt på tung trafik mm.

Hyldeblomstdrik er meget nemt , at lave. Hyldeblomsterne mm skal blot overhældes med kogende vand og trække i køleskab i 3 dag. Sies og kommes på flasker, så er det dejligt hyldeblomstdrik i køleskabet et stykke tid.

Man kan også lave en variation med rabarber Rabarber hyldeblomstdrik eller jordbær Jordbær hyldeblomstdrik eller Rabarber / jordbær hyldeblomstdrik

Af hyldeblomstsaft / drik kan du lave en dejlig Hyldeblomst koldskål

Hyldeblomster skærm

Tips:

Hvis du ikke kan finde citronsyre i supermarkederne, kan du bruge vinsyre i stedet for. Det er nogle gange svært , at finde citronsyre i hyldeblomst sæsonen.

Serveres opblandet med iskoldt vand eller danskvand med isterninger eller knust is.

I stedet for, at tilsætte atamon, kan du fryse saften ned i plast flasker eller lignede. Uden atamon er er hyldeblomstdrikken holdebar i køleskab ca. 1 uge.

Prøv også , at fryse hyldeblomst drikken i en isterningbakke. Kom en terning i et glas danskvand, og du har en dejlig forfriskende drik.

Husk , at bruge øko citroner, alm citroner er sprøjtet. Men økologiske citroner også nemme , at få fat i nu om dag.



 Hyldeblomstdrik



ca. 30 ny udsprunget hyldeblomst skærme

4  store øko citroner 

500 gr rørsukker

1 kg sukker

30 gr citronsyre

2 l kogende vand

evt. 1 tsk. atamon



  1. Skyl hyldeblomst skærmene grundigt og fri for små dyr og blade.
  2. Læg dem i en skål med låg ( 5 l ).
  3. Hæld sukker, rørsukker og citronsyre over.
  4. Skyl og skær citronerne i skiver og læg dem over sukkeret.
  5. Hæld det kogende vand over og rør til sukkeret er opløst.
  6. Hæld evt atamon i og rør lidt.
  7. Læg låg på og sæt i køleskabet i 3 dag.
  8. Efter 3 dag sies saften igennem et rent klæde.
  9. Hældes på rengjort og atamon skyllede flasker.
  10. Opbevare hyldeblomstsaft /drikken i køleskabet, kan holde sig 2 måneder.
  11. Atamon kan undlades, men så kan det fryses i plastflasker
  12. eller man kan fryse det i isterninger.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

×