cookies med ananas og kokos

Cookies med ananas og kokos. De er bagt med tørret ananas, kokosflager, lidt rom og groft hakket hvid chokolade. Måske er jeg lidt inspireret af Pina colada.

Jeg er blevet lidt vild med de der tørret ananas skivet man efterhånden kan købe mange steder. Både som snack og i kager.

Cookies er en skøn småkage, der smager vidunderligt. Kagedåsen blev hurtigt tom igen. Men de er heldigvis nemme, at bage. Så kagedåsen nemt kan fyldes igen.

Cookies er en perfekt værtindegave pakket ned i en cellofan pose med et fint silkebånd på

Måske er du interesseret i andre småkage opskrifter. Så er her et par gode af slagsen.

Cookies med kirsebær, Cookies med ananas og hvid chokolade, Esthers småkager, Tante kis’s gaffelkager, Pina coladakager, Rosenvandskager, Ingefær specier, Harlekin kager, eller måske Nougat specier

Tips

Der bliver ca. 20 cookies med ananas og kokos ud af denne portion. Men ønsker du dem større skal de blot bages lidt mere til de er flot lysebrune.

Du kan bruge 200 gr rørsukker i stedet for en blanding af rørsukker og brun farin, som der står i opskriften.

Tørret ananas skiver kan i mange supermarkeder

kan du ikke li hvid chokolade kan du bruge mælke chokolade.



Cookies med ananas og kokos



125 gr smør

100 gr brun farin

100 gr rørsukker

1 spsk. rom

1 æg

200 gr mel

½ tsk. bagepulver

½ tsk. natron

50gr groft hakket hvid chokolade

50 gr  tørret ananas

1 dl kokosflager



  1. Rør smør, sukker og æg til det er luftigt med piskerisene på en håndmixer.
  2. skift til dejkroge
  3. rør nu mel, bagepulver og natron i
  4. tilsæt de tørret ananas i små tern , chokolade og kokosflager
  5. rør til alt er godt blandet.
  6. sæt dejen på 2 bageplader med en spiseske, der skal bliver ca. 20 cookies
  7. bag Cookies med ananas og kokos i ca.10 minutter ved 200 grader. ( De skal være fine lysebrune )
  8. Når de kommer ud af ovnen skal de køle lidt af på pladen inden de sættes på en bagerist
  9. lad dem køle helt af.
  10. opbevares i en kagedåse.

❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *