Rosenvandskagersmåkager med rosenvand

Rosenvandskager, er en skøn sprød småkage med en meget fin eftersmag af roser og lidt lavendel. Dej rullerne trilles i sukker, hvilket gir en fin kant på kagerne. Rosenvandskager kan naturligvis bages hele året. Men er også en fin og måske anderledes ” frisk ” julesmåkage

Det er en småkage der skal rulles i stænger og skæres ud i skiver. Dejen kan laves i god tid og opbevares i køleskab eller fryses ned i rullede stænger på et fad.

Andre gode småkager: Tante kis’s gaffelkager, Esthers småkager, Orangekager eller Nougat specier

Tips:

Kom et par stykker sukker i kagedåsen, så holder de sig sprøde.

Rosenvand finder i i helsekost butikker, på nettet og i orientalske butikker

Tørret lavendel kan fås i en helsekost butik og på nettet.

En rulle rå dej af småkage med rosenvand er også en god værtinde gave, pakket i husholdning film med en rød sløjfe på og en seddel hvordan de bages



Rosenvandskager



225 gr hvedemel

200 gr smør

50 gr flomelis

½ tsk. vaniljepulver eller 1 tsk. go vaniljesukker se Vanilje ( sukker )

50 gr marcipan

3 spsk. Rosenvand

75 gr kartoffelmel

1 tsk. tørret lavendel blomster ( kan undlades )

sukker til at rulle dejen i



  1. alt blandes i en stor skål.
  2. smuldres til det samler sig til en småkagedej.
  3. trilles i stænger med en tykkelse som en 5 kr.
  4. tril stængerne i sukker på et stykke papir.
  5. læg dej rullerne på et fad eller spækbræt, sæt dem i køleskabet i en times tid.
  6. skær dem i skiver på ca. .½ cm tykkelse.
  7. sæt dem på en bageplade med bagepapir ( eller smurt )
  8. bag dem ved 200 grader i ca. 10 min. kanten skal være fin lysebrun på kanten.
  9. læg dem til afkøling på en bagerist.
  10. opbevar Rosenvandskagerne i en tætlukket kagedåse som lukkes efter en times tid.
  11. kom evt. et par stykker sukker i dåsen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *