
Lækre makronsnitter med æbler af butterdej, æblemos og en makronmasse. Æblesnitter med makron er nemme at lave og smager himmelsk.
Disse æble makronsnitter er perfekte til aftenskaffen. De forsvandt ret hurtigt her. Så det er bestemt ikke sidste gang de bliver bagt her. Æble makronsnitter vil blive en favorit.
– Du skulle prøve æble makronsnitter, de er bare rigtig gode,
Bunden er lavet af færdig købt frisk butterdej på rulle. Hvor på der er lagt et lag marmelade. Derefter er et lag makron masse med marcipan. Til sidst er de pyntet med nøddeflager.
Leder du efter andre lækre kage, så se på linkene her : Toscakage, Små mazarinkager, Små karamel mazariner, Pistacie mazariner, Makronsnitter med Rabarber, Abrikossnitter, Syltetøjsnitter med makron eller Mandelkage

Tips
I stedet for at koge æblemos kan du bruge en god købe æblemos ( ca. 300 gr ). Eller måske en rest æblemos fra andet.
Er æblerne svære at koge ud kan du gi en tur med en kartoffelmoser eller i en minihakker, stavblender eller lignende.
Der bliver ca. 14 æblesnitter med makron ud af denne portion.
I stedet for nøddeflager kan du drysse æble makronsnitterne lidt mandelflager.
Æble makronsnitter
Æblemos:
2 blade husblas
4 æbler ( alm str. )
1 dl vand
6 spsk. sukker
1/4 tsk vaniljepulver eller 1 tsk vaniljesukker
1 rulle frisk butterdej
makronmasse :
4 æggehvider
200 gr revet marcipan
200 gr sukker
1tsk hjortetaksalt
Pynt:
nøddeflager
- Læg husblassen i koldt vand i minimun 10 minutter
- Skæl æblerne og skær dem i små stykker
- kom æblestykkerne i en gryde med vand, sukker og vanilje.
- kog æblerne ud til mos ( se Tips )
- kom den udblødte husblas i den varme let afkølet æblemos
- rul butterdejen ud og klip den midt over på langs
- læg dem ved siden af hinanden på en bageplade med bagepapir
- buk kanten lidt ind over dejen hele vejen rundt på hver dej plade ( se foto ved tips )
- Smør den lune æblemos på midten af dej pladerne og helt ud til den bukkede kant
- Bag butterdejens pladerne i 10 min ved 200 g i varmluftovn
- I mens laves makronmassen
- Makronmasse :
- pisk æggehvider, sukker, revet marcipan og hjortetaksalt sammen til en ensartet massen.
- når butterdejen er bagt smøres de forsigtigt med makronmmassen ovenpå helt ud til kanten
- drys med nøddeflager
- bages igen ved 200 g varmluft i 10 minutter
- lad snitterne afkøle helt på bagepladen
- skær den i stykker på ca. 7 cm. med en skrap kniv. Der bliver ca. 7 snitter af hver stang.
❤️