
Hjemmebagte franske vafler, med smørcreme og jordbær marmelade, Lækre sprøde sukker drysset vafler, lagt sammen med vanilje smørcreme og lidt marmelade
Klassiske franske vafler eller som min mor kalder den øretæver. Som du nok kender fra bageren eller supermarkedets kageafdeling. Men her er det den hjemmebagte udgave.
Der bliver 8 store hjemmebagte franske vafler af denne portion. Du kan dele dejen i flere stykker alt efter hvor store du ønsker de franske vafler.
Andre lækre kage opskrifter : Små mazarinkager, Små karamel mazariner, Citronsnitter, Orangesnitter eller Toscakage

Tips:
Vil dejen ikke samle sig eller meget fast tilsæt 2 spsk. mere vand til dejen,
I stedet for jordbær marmelade kan du bruge f.eks. hindbær marmelade eller undlade det helt i de franske vafler
Du kan pynte de sammenlaget vafler med lidt smeltet chokolade.
Franske vafler :
Dej:
250 gr mel
200 gr smør
2 tsk. eddike
6 – 8 spsk. vand ( Se tips )
sukker til udrulning
Smørcreme:
100 gr smør
100 gr flormelis
1 æggeblomme
1/4 tsk. vaniljepulver eller ½ tsk. go vaniljesukke
Fyld :
Lidt jordbær marmelade
- Dej:
- smuldre mel ud i smørret til det bliver en grynet masse.
- tilsæt vand og eddike, og saml dejen.
- stil den i køleskabet en times tid
- del dejen i 16 stykker
- tril dem til kugler der klemmes lidt flade
- rul dej kuglerne flade og aflange ( ca. 15 x 7 cm ) på et stykke madpapir eller en bagemåtte drysset med sukker.
- Læg vaflerne på en bageplade med sukker siden opad.
- Prik dem lidt med en gaffel
- bag vaflerne i en 250 gr varme ovn i 5 min. til de er fine brune i kanten ( pas på de kan hurtig blive brændte )
- lad dem afkøle helt på pladen
- Smørcreme: Rør smørret bløde og tilsæt flormelis og vanilje
- rør godt
- tilsæt æggeblommen og rør til smørcremen er blød, luftig og ensartet.
- læg vaflerne sammen med smørcremen og en lille klat Jordbær marmelade.
❤



