
Man bliver altså helt lækkersulten, bare ved tanken om en lun august kage. Uhm med creme fraiche, vanilje is eller flødeskum. Bagt med de sidste sommerbær på frugtbuskene i haven. Det er blevet en helt tradition, at bage den her kage med de sidste bær fra haven.
August kage en utrolig lækker kage med havens bær og marcipan. Den bliver altid bagt i august, af de sidste sommerbær på busken og planter. Det kan være de sidste par jordbær, lidt hindbær, ribs og solbær. Måske er brombærrene begyndt at modne på brombær busken.
Andre lækre sager med sommerbær: Sommerbær crumble, Sommerbær bombe, Sommer bradepandekage, Sommerbær kompot med ymercreme eller Bæralliance med rom

Tips:
I stedet for at stikke i august kagen for at se om den er bag. Kan man se om den er bagt når den linder fra kanten.
Du kan bruge rå marcipan , bage marcipan eller parcipan til denne august kage. Jeg syntes selv, at parcipan eller bage marcipan giver en mere intens marcipan smag i den færdige kage.
Næsten alle bær kan bruges f. eks boysenbær, gule hindbær, blåbær
Mandelflagerne kan undlades
August kage:
125 gr smør
250 gr sukker
3 æg
1/4 tsk vaniljepulver eller 1½ tsk go vaniljesukker se Vanilje
75 gr marcipan i små stykker
1 tsk bagepulver
200 gr mel
fyld:
4 dl blande bær f.eks jordbær, hindbær, brombær. solbær, ribs eller blåbær
1 spsk. go vaniljesukker ( evt. 1/4 tsk. vaniljepulver og 1 spsk. sukker )
mandelflager
- Pisk smør, sukker, vanilje, marcipan og æg grundigt i nogle minuter med håndmixer eller i røremaskine.
- Tilsæt mel og bagepulver
- rør langsomt til melet er væk
- derefter på fuld hastighed i et øjeblik.
- Fyld dejen i en smurt tærteform eller springform. ( ca. ø 26 )
- Fordel sommerbærerne over på dejen.
- Drys med vaniljesukker og mandelflager
- bag august kage i alm ovn ved 175 grader i ca. 40 min eller til den linder fra kanten af formen.
- servers lun med flødeskum eller creme fraiche
❤




Elsker dine kage opskrifter
Tusind tak det er jeg sørme rigtig glad ❤️ der kommer flere
Rigtig go dag til dig 🌞
Charlotte