Kirsebær gløgg
En kold efterårs eller vinter aften er en kirsebær gløgg lige sagen. For ikke at snakke om juletiden med æbleskiver eller et stykke Adventskringle. Dejlig hjemmelavet kirsebær gløgg, nemt at lave. En alkoholfri gløgg så den kan nydes af børn og voksne der skal køre.
Kirsebær gløgg har en smuk dybrød farve. Både smag og farve kan nemt hamle op med den traditionellet rødvins gløgg.
I sommer var mit elskede sure kirsebær træ gået helt ud. Vi måtte ud i en frugt plantage og plukke sure kirsebær her i nærheden. De har en en lille gårdbutik der sælger frugt, honning og forskellige slags saft fra deres frugtplantage. Blandet en dejlig kirsebær saft. Den smager dejligt og er perfekt til denne kirsebær gløgg.
Det er ren kirsebærsaft af sure kirsebær uden sukker. Som kan købes i bla. helsekostbutikker og f.eks. gårdbutikker.
Andre varme drikke: Snemandssuppe, Krydret kvæde te eller Kvæde te
tips
Kirsebærsaften er ret ” stærk ” så smag den til efter smag med vand.
Prøv at komme en sjat kirsebær likør i den færdige gløgg. Det bliver den bestemt ikke ringere af.
Kirsebær gløgg
7 dl kirsebær saft ( Sure kirsebær uden sukker )
1 stang kanel
5 hele kardemomme kapsler
10 hele nelliker
1 stjerne anis
et lille stykke ingefær frisk eller tørret
Skal af en ½ øko appelsin
saft af en appelsin
ca. 2 dl vand
ca. 2 dl rørsukker
Tilbehør
Mandel splitter, rosiner.
- kom kirsebærsaften i en gryde, sammen med krydderierne
- Skræl appelsinskal af med en kartoffelskræller, og kom den i gryden sammen med appelsinsaften.
- kom lidt vand i hvis du synes kirsebær saften er lidt for stærk.
- kog det op, lad det stå og trække en lille times tid under låg på komfuret uden varme.
- si kirsebærgløggen igennem en sigte
- Smag den til med rørsukker og evt. mere vand
- kirsebærgløggen varmes op til næsten kogepunktet når den serveres.
- servens i store glas eller krus med ” gløggmix”
❤