fastelavn

Fastelavnsboller med citron


Lækre fastelavnsboller med citron. En frisk udgave af fastelavnsboller med citronsmag med lemoncurd, Citronmousse og flødeskum.

Lidt inspireret af byturen i sidste uge, hvor de i et bageri havde fastelavnsboller med citron. De var gode så dem måtte jeg prøve, at lave. For de var rigtig gode..

Og mine hjemmelavet fastelavnsboller med citronsmag blev også bare mums mums

-Prøv dem de er gode

Der findes efterhånden rigtig mange slags forskellige fastelavnsboller. Gammeldags, af wienerbrød, Wales, butterdej osv. Nogle med creme, nogle med syltetøj, nogle med æbler osv. . Igen er nogle med fløde og fromager i forskellige udgaver.

Her er et par andre gode opskrifter på fastelavnsboller: Fastelavnsboller med æble og makron, Fastelavnsboller med creme, Fastelavnsboller med marcipan nougat og æbler, Fastelavnsboller med æblefløde , Fastelavsboller med stikkelsbærskum eller Hurtige fastelavnsboller

fastelavnsboller med citron
fastelavnsboller med citronsmag

tips

De har nemme fastelavnsboller med citronsmag er lavet af frosne wienerbrøds bag selv fastelavnsboller fra supermarkedets frostboks.

Citronmoussen, har jeg kommet i silikoneforme ( halv kugle 7 cm ). Hvis de ikke er til at få ud hele kan de nemt tages ud med en stor ske. Men du kan også bare lave ” kugler” af citronmoussen med en ske.

Du kan pynte fastelavnsbollerne med det du ønsker. Måske med en klat marmelade, glasur eller en chokolade kringle…..

Du kan også snyde lidt, og bruger købe citronfromage eller laver en portion citronfromage af pulver. I stedet for, at lave citronmoussen selv.



Fastelavnsboller med citron



6 bag selv fastelavsboller ( se tips )

Citronmousse

2 blade husblas

fint revet skal af en stor øko citron ( eller 2 små )

5 spsk. flormelis

1/4 tsk. vaniljepulver

1/4 l. piskefløde

saften af en halv stor citron  ( eller en lille )

1 pasteuriseret æggehvide

Fyld

6 spsk. lemoncurd

1/4 l piskefløde

Pynt :

flødeskum og gult kagekrymmel



  1. Citronmousse
  2. læg husblas i blød i en skål med kold vand i 10 min.
  3. pisk æggehviden helt stiv
  4. hæld fløden i en skål, sammen med flormelis, vanilje og citron skal
  5. pisk fløden til den begynder at stivne ( halv stiv )
  6. knug husblas fri for vand og kom det i en lille gryde sammen med citronsaft
  7. smelt det til det er godt varmt
  8. pisk det i den piskede fløde og pisk godt med en håndmixer et øjeblik
  9. Vend den stiftpiskede æggehvide i citronmoussen
  10. fordel det nu i silikoneforme eller lad det stå i skålen.
  11. Sæt citronmoussen i køleskabet i en times tid.
  12. Fastelavnsboller
  13. bag fastelavnsbollerne efter forskriften på pakningen.
  14. lad den afkøle på en rist
  15. Fastelavnsboller med citron:
  16. flæk de kolde bag selv fastelavnsbollerne forsigtigt.
  17. læg de 6 bunde af bollerne på et fad
  18. kom ca. 1 spsk. lemoncurd på hver bolle
  19. kom nu citronmoussen ovenpå lemoncurden
  20. pisk fløden til flødeskum
  21. sprøjt en krans af flødeskum rundt om citronmoussen.
  22. læg toppen eller låget oven på
  23. pynt nu med lidt flødeskum og gult kagekrymmel

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

×