
Æble-karamelkage

Æble-karamelkage. Skøn æblekage med salt karamel, rigtig lækker kage til en hyggestund. Prøv med en kugle vanilje is til – det er bare godt !!!!
Vi har en del æbletræer i haven. Efter den sidste tids regn og rusk er der faldet en del ned. Egentligt er det meget godt forså bliver der tyndet lidt ud i æblerne på de bugende æbletræ. De fleste nedfalds æbler Kan sagtens bruges til kager mm. f.eks. denne her Æble-karamelkage Blot de ikke er alt for umodne og sure.
Andre gode opskrifter med æbler: Æble-kanelsnegle, Lækker kage med æbler og marcipan og Gammeldags dansk æblekage

tips
En kage er altid bagt når den linder fra formen den er bagt i.
Alle æbler kan bruges. Så har du et par i frugtskålen der ser lidt kedelige ud er de perfekte til denne skønne æblekage med karamel.
Kan spises med vanilje is, flødeskum eller creme fraiche
Æble-karamelkage
Saltkaramel
100 gr sukker
50 gr smør ( i små klatter )
1 dl fløde
1/4 tsk. groft salt
Dej
125 gr smør
200 gr sukker
3 æg
1/4 tsk. vanilje eller 1 tsk. god vaniljesukker se Vanilje
1 tsk. bagepulver
225 gr mel
fyld
3- 4 skællede æbler i tynde både
- Start med at lave salt karamellen
- Saltkaramel
- Kom sukker i en gryde og varm det op til det smelter og bliver gyldent uden at branke.
- kom smør i gryden
- varm det op
- hæld fløden i og kog det sammen til det tykner og har en flot karamelfarve
- rør saltet i
- lad det køle af mens du laver dejen til kagen
- Dej
- Pisk smør, sukker, æg og vanilje et par minutter til det hvidt og luftigt
- tilsæt mel og bagepulver
- rør ved lav hastigtighed til melet er væk
- pisk derefter kraftigt et øjeblik
- hæld dejen i en smurt tærteform ø 26 cm, springform eller en lille bradepande ca. 20 x 30 cm
- varm saltkaramellen til den er ensartet ( den skiller )
- Bred saltkaramellen oven dejen
- tryk æblebådene lidt ned i dejen i et fint mønster
- bag kagen ved 175 grader i ca 45 minutter eller til den linder fra kanten af formen og er smuk brun
- lad kagen afkøle inden der skæres af den
❤

