Syltede rødløg
Syltede rødløg, går fint til mange ting… Som tilbehør til madretter, på smørrebrød, i en flæskestegs burger , i en hotdog mm.
Det er utrolig nemt og hurtigt at sylte rødløg selv. De er klar efter et par timer. Så er de dejlig sprøde i det. Når de står lidt længere bliver de bløde.
Rødløgene får en utrolig smuk pink farve. Derfor er de også glimrende som pynt på smørrebrød mm.
Andre gode sylteopskrifter: Mors agurkesalat, Sprøde asier eller Min mors syltede rødbeder
tips
Rødløgene opbevares i køleskabet, og kan holde sig frisk et par.
Ønske du dem bløde fra starten kan du koge dem lidt i lagen inden de kommes på glas.
Hvidvinseddiken kan erstattes af alm eddike.
Syltede rødløg
300 gr rødløg i skiver
Lage
1 dl sukker
1 dl vand
½ tsk. salt
5 peberkorn
1/4 tsk. hele sennepsfrø
2 dl hvidvinseddike
- pil og skær rødløgende i skiver
- kom dem i et glas med låg
- Lage
- kog en lage af vand, sukker hvidvineddike og krydderier.
- lad den få et opkog
- hæld den varme lage over rødløgs skiverne i glasset
- rør lidt rundt og luk glasset med et låg.
- lad det stå og trække et par timer på køkkenbordet.
❤