Kvæde te
Kender du kvæder ????? Kvæder er en stenhård frugt, der modner i oktober. – Jeg holder meget af kvæder, derfor har jeg også anskaffet mig et kvæde træ. Et æble kvæde træ, som er begyndt at giv en del frugter i efteråret. Så laver jeg en dejlig te af den…… – Nemlig kvæde te…
Kvæde te smager bare så godt, parfumeret på sin helt egen specielle måde, samtidigt med den er frisk……. – Teen laves af friske kvæder, så det er kun i efteråret og ved juletid man kan lave denne skønne parfumeret te.
Kvæder er som sagt en stenhård frugt, der skal tilberedes inden den kan spises. Kvæder kan man komme i mad, lave te af, komme i bagværk f eks Kvædehorn med marcipan eller lave Kvædebrød som er slik og ikke brød. . Der bliver også nogle helt fantastisk marmelader af ud af kvæder så som Kvædemarmelade med whisky, eller Æble kvæde marmelade med vanilje . Men du kan også lave en lækker Kvædegelé, der har en flot ravgul orange farve. Perfekt til pynt på en Gammeldags dansk æblekage eller som tilbehør til mad eller i maden
Prøv også Krydret kvæde te og Æblegløgg
Tips
Der er en opskrift til både et krus eller en kande kvæde te.
Du kan bruge alt sort te. Bare ikke sort te med ” smag ” .
Til en tekande kvæde te
1 frisk kvæde
2 – 3 tsk. sort te eller 1-2 tebrev alt efter tekandens størrelse
kogende vand
honning eller sukker
Til et stort krus kvæde te
1/4 kvæde
1 tsk. sort te eller et tebrev
kogende vand
honning eller sukker
- Vask kvæden grundigt
- fjern kernehuset og skær den i små tern.
- kom kvæde ternerne i en eller flere lange teposer ( eller lignede ).
- hæng teposerne inde i tekanden/kruset sammen med en pose med sort te eller tebrevet.
- hæld kogende vand over kvæderne og teen i tekanden/kruset
- lad det trække i 7-8 min.
- tag teposerne og te op.
- servere teen med honning eller sukker.
❤