gammeldags pærekage
Efterårs bagværk,  Efterårs desserter,  madspild

Gammeldags pærekage


gammeldags pærekage

Jeg har på fornemmelsen, at der er mange pære på pæretræerne i år rundt om i haverne. Ja, det er der nu også på mine pæretræer i år. For jeg blev spurgt på Facebook om man kunne bruge pæremos i stedet for æblemos. I en Gammeldags dansk æblekage. Det måtte jeg indrømme det havde jeg aldrig prøvet. Men det har jeg nu, en gammeldags Pærekage med hjemmeristet rasp, makroner og flødeskum. Pyntet fint med med Ribs gelé.

Det blev til denne dejlige gammeldags pærekage. – Og jeg må indrømme den smagt overraskende godt. Wow hvor smagt den godt lidt lun med flødeskum og Ribs gelé på. Vi blev meget positivt overrasket her….

– Så har du mange pærer så tøv ikke med at prøve denne her gammeldags pærekage

En smuk glasskål til gammeldags pærekage
iittala-kastehelmi-skaal-1-4-liter

Andre gode opskrifter med pærer: Pære crumble, Pærekage med saltkaramel. Syltede pære i fryseren, Pæretærte med hindbær eller Pærekage

tips

Du kan bruge alle slags pærer, undtagen henkogningspærer eller syltepærer til pæremos. De er for hårde og kan ikke rigtigt koge ud til mos.

Hvis du bruger meget modne og saftige pære tilsæt kun 1 dl vand.

Det er lidt sværere , at koge pære til mos end æbler. Mos de kogt pærer lidt ud med en kartoffelmoser. Der skal stadigvæk vær pærestykker i mosen.

Hvis du er så heldig at finde små italiensk makroner, så prøv dem. De er rigtig gode og ikke så søde i det. Men de er blevet rigtig svære at finde i øjeblikket. – Så snyd ikke dig selv for at prøve dem hvis du helt tilfældigt finder Amaretti i en butik.



Gammeldags pærekage



Pæremos

ca. 1,5 kg pære  (se tips )

½  – 1 dl vand (se tips  )

 ca. 150 gr sukker

½ tsk. vaniljepulver eller 2 tsk. go vaniljesukker se Vanilje

Hjemmeristet rasp

2 spsk. flydende margarine eller smør

4 spsk. sukker

4 dl rasp

100 gr makroner,  gerne små italienske ( se tips )

Pynt

 2½ dl piskefløde

Ribs gelé



  1. Vask og skræl pærerne
  2. fjern kernehuset og skær dem i mindre stykker
  3. kom pærer, vand, sukker og vanilje i en gryde
  4. kog det til det tykner men der stadig er pærer stykker i mosen ( se tips )
  5. smag mosen til med sukker
  6. lad den afkøle
  7. Hjemmeristet rasp
  8. varme flydende margarine og sukker på en ren pande.
  9. Hæld raspen på panden
  10. vend det hele tiden med en paletkniv. Det skal have god varme og blive fint lysebrunt.
  11. afkøl raspen på panden ( rør i det et par gange )
  12. læg et lag pærer mos i bunden af en smuk glasskål, derpå raspen og knuset makroner.
  13. gentag til alt mos/rasp er brugt. ca. 3 lag.
  14. lad den Gammeldags pærekage trække lidt så bliver den bedst.
  15. pynt med flødeskum og ribs gele

2 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

×