Klassisk rødkål
Klassisk rødkål lige til and eller flæskesteg juleaften…. – Uhm sammen med alm kartofler, Brunede kartofler, Syltede pære, Sprøde asier, gode lune franske kartofler, Ribs gelé og den gode sovs….. Tænderne løber helt i vand ved blot tanken om det…..
– Men også uundværlig hele året rundt som tilbehør til f.eks. frikadeller , medisterpølse eller som pynt på et stykke smørrebrød.
Go gammeldags klassisk rødkål, kogt med Solbær eddike og Ribs gelé. Samt et par hele nelliker, peberkorn og hele allehåndefrø.
tips
Solbær eddiken kan erstattes med f.eks. hindbær eddike eller anden frugt eddike.
Ribs gelé kan erstattes med sød ribssaft.
Klassisk rødkål kan laves i god tid og fryses ned. Holdbar i fryseren et par måneder.
Hvis du ønsker en rødkål med mere ” bid ” i så kog den blot i kortere tid.
Klassisk rødkål
1 rødkål
1 stort madæbler f.eks. belle de boskoop skrællet og skåret i små tern.
2 spsk. smør ( ca. 30 gr )
1 dl Solbær eddike
1½ dl Ribs gelé
1 spsk. salt
et langt The filter/pose.
3 hele nelliker
3 hele allehånde
3 peberkorn
salt
frisk kværnet peber
evt. sukker
- Fjerne de yderste blade af rødkålen.
- Snit rødkålen meget fint
- Skyl kålen og lad den dryppe af.
- smelt smør i en gryde
- svits kålen i smørret til den falder lidt sammen.
- tilsæt æble tern, solbær eddiken ribsgelé og salt.
- rør grundigt rundt
- kom peberkorn, nelliker og hele allehånde i en lang the pose eller filter.
- hæng det på indersiden af gryden sådan , at det lige koger med nede i kålen.
- lad rødkålen koge under låg ved svag varme i ca. 1½ time.
- sluk for varmen og lad det så med låg på en ½ times tid.
- rør i kålen og smage den til med salt, lidt peber og evt. sukker.
- opbevares i køleskab i et par dag .
❤