Rabarber crumble med marcipan
Rabarber crumble med marcipan er en luksus udgave af den gode gamle klassiker. Den er skøn som dessert eller til kaffen med en klat creme fraiche, vanilje is eller flødeskum til.
Rabarber crumblen kan bages i en almindelig ovn eller i en airfryer
Når de begynder at røre på sig, lægger vi et glas hen over. En dør fra det gamle drivhus, der blev væltede omkuld af stormen Allan. – Så er det blot at vente på de gode sager.
Tips:
Jeg er også kommet med på airfryer bølgen… En fin maskine der er airfryer og multicooker i en og samme maskine, en Køkken Chef Premium multi airfryer. Bliver utrolig sprød og lækker. Faktisk meget mere sprød end når den bliver bagt i en alm ovn. Det gør den meget lækker. Bag Rabarber crumble med marcipan i airfryer ved 180 gr. i ca. 40 min alt efter hvordan din airfryer varmen.
Til denne dejlige kage egner de små fine lækre rabarber sig bedst. De grove senere på sæsonen, er bedste til grød , saft mm.
Men man kan stadigvæk være heldig langt hen på sæsonen at finde små fine lækre rabarber ind i mellem de store grove.
mandler kan erstattes af groft hakket nødder eller helt undlades.
Rabarber crumble med marcipan
ca. 500 gr små rabarber ( se tips )
1½ dl sukker
1/4 tsk. vaniljepulver eller 1 tsk. go vaniljesukker se Vanilje ( sukker )
1 spsk. kartoffelmel
smuldredej:
150 gr smør
225 gr mel
2 spsk. sukker
1/4 tsk. vaniljepulver eller en tsk. go vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
100 gr marcipan i små stykker
ca. 25 gr groft hakket mandler
- Skyl rabarberne og skær dem i små stykker
- Kom rabarberne i tærteform eller lignede.
- Bland sukker og vanilje samt kartoffelmel i en skål og drys over rabarberne.
- Smulderdej:
- smuldre mel, sukker, marcipan, vanilje og bagepulver i smørret . ( til det smuldre ensartet. )
- Tilsæt de groft hakkede mandler
- Hæld smuldredejen over rabarberne
- bag kagen ved 175 grader i ca. 40 min. den skal være fin lysebrun og rabarberne koger op i siden.
- Serveres lun med creme fraiche eller flødeskum
❤