Heidi kage
Heidi kage en dejlig kage med æbler vendt i mørkt muscovado rørsukker. Dejen er tilsat lidt Mandel likør Ameretto, som gir en let mandel smag til kagen.
I år har vi ikke mange æbler i haven. Men til denne kage har jeg brugt et par æbler der var faldet ned af træerne. De kan fint bruges til denne Heidi kage og andre æblekager. Eller et par æbler der liger tilbage i frugtskålen og ser lidt kedelige ud måske runkne. Så kan de bruges til denne æblekage i stedet for de bliver smidt ud.
Heidi kage er god lun men også kold med vanilje is, flødeskum eller creme fraiche
Andre gode opskrifter med æbler: Bradepandekage med æbler, Gammeldags dansk æblekage, Æble marmelade med hyben og gulerod, Lækker kage med æbler og marcipan eller Hjemmelavet æblefedt
Tips:
I stedet for mørkt muscovado rørsukker kan du sagtens bruge mørk farin ( puddersukker )
Man kan bruge alle slags æbler til denne æblekage. så har man nogle der er lidt runkne og kedelig kan de fint bruges til denne skønne Heidi kage.
En kage er bagt når den linder fra kanten af formen. så du behøves ikke stikke i en kage med en strikkepind.
En springform på ca. ø 26 cm eller en lille bradepande på ca. 20×30 cm passer fint til denne æblekage
Ameretto ( mandel likør ) kan undlades i opskriften.
Heidi kage
125 gr smør
250 gr sukker
3 æg
1/4 tsk. vaniljepulver eller 1 tsk. go vaniljesukker se Vanilje
2 spsk. mandel likør ( Amaretto )
1 tsk. bagepulver
225 gr mel
fyld:
4 æbler
4 spsk. mørk Muscovado rørdukker ( se tips )
- Pisk smør, sukker, vanilje, mandel likør og æg grundigt i nogle minuter med håndmixer eller i røremaskine. Den skal være hvid og luftig.
- Tilsæt mel og bagepulver og rør langsomt til melet er blandet i dejen.
- Rør derefter kraftigt i et lille øjeblik.
- Fyld dejen i en smurt springform ca. 26 cm
- Fyld
- Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i både.
- Bland æblebådene med mørkt muscovado sukker til sukket smelter og dækker æblebådene
- tryk æblebådene lidt ned i dejen.
- dryp det sidste mørke sukker over kagen
- bag kagen i alm ovn ved 175 grader i ca. 45 min eller til den linder fra kanten af formen og er fin brun.
- Heidi kage spises lun med vanilje is, flødeskum eller creme fraiche
❤