Risengrød kogt i sengen
Lille juleaften er det helt fast, menuen står på risengrød…… Så bliver der kogt en stor portion på sødmælk…… – Der skal være til julegæsterne der er kommet på Juleferie….. Men også til ris a la mande, juleaften…… Risengrød kogt i sengen er også nemt hverdags mad…. Her får vi risengrød hvis vi har mælk er trænger til at blive brugt. … Men en rest risen grød kan du trylle om til andet end Ris a la mande, nemlig klatkager eller æsel øre Klatkager ( æsel øre)
Risengrøden koger færdig i sengen……. – Så du spare på strømmen og Mikkelsen ( ræven ) ikke så nemt dypper sin hale i grøden ( brænder på )
Tips:
Det er vigtigt at bruge en tykbundet gryde. En gryde du ved mælk ikke brænder på i bunden. Det er bestemt ikke alle gryder der er velegnet til, at koge risengrød i. Jeg har en gryde den skal næsten bare se skyggen af mælk før det brænder på. For mig er en aluminiums gryde bedst ( en kløverblad gryde ).
Så er der risengrynene eller grødris. Der kan være lidt forskel på dem, nogle gør grøden helt stiv. Mens andre gør grøden lidt sjasket. Selvom du bruger de samme opskrift….
Jeg koger den altid færdig i sengen. Så dypper mikkelræv ikke så nemt sin hale i grøden. ( brænder på )
Risengrød er en god ret også på andre tider af året end jul.
Risengrød kogt i sengen
5 dl risengryn ( grødris )
4 dl vand
2 l mælk
½ tsk groft salt
kanelsukker
smør
- I en tykbundet gryde hældes grødris og vand.
- Lad dem stå 1 times tid og udbløde.
- Hæld mælken i gryden og tilsæt salt.
- Bring det i kog under omrøring.
- Det skal koge op til det er lige ved at koge over. Plejer at sige til pigerne når de spørg om hvordan det nu er man koger risengrød, at den ” skal op og sige go daw.”
- Ta gryden fra varmen.
- Læg låg på gryden og pak den ind i et tæppe eller et stort badehåndklæde.
- Sæt gryden under en dyne i sengen.
- Lad den stå i sengen i mindst 1 1/2 time.
- Rør grundig i grøden, den nu er klar til servering med smørklat, kanelsukker og nisseøl ( hvidtøl).
- Er grøden meget stiv i det rørs lidt mælk i
❤