sommer desserter

Jordbær koldskål


koldskål med jordbær

Kender du det, det er en rigtig varm sommerdag, og man gider ikke lave eller spise varmt mad. Så er en gang Jordbær koldskål bare løsningen !!

Hjemmelavet jordbær koldskål er dejligt en varm dag, og ret nemt. Kan spises som dessert, mellemmåltid eller som ” aftensmad” på en rigtig varm sommer dag, hvor man ikke rigtigt har lyst til varmt mad.

Koldskål med jordbær er en lækker variant af den gammeldags koldskål. Tilsat ymer og mosede friske danske jordbær.

Vi spiser lidt forskelligt i koldskålen f.eks. tvebakker, Ristede havregryn. Eller som de fleste gør med kammerjunker. Der er meget stor forskel på smagen af købe kammerjunker. Der må man prøve sig frem og finde dem man bedst kan li.

Prøv også de andre gode opskrifter på koldskål : Rabarber koldskål , Hyldeblomst koldskål. eller Gammeldags koldskål

Tips :

Brug gerne økologisk kærnemælk, til koldskål med jordbær. Den er lidt tykkere i konsistensen. Det gør at koldskålen bliver mere tyk i det og mere lækker.

Hvis du ikke kan li jordbær ” klumper “. Kan du stedet for, at mose dem med en gaffel blende dem i en blender eller lignede.



Jordbær koldskål



4 pasteuriseret æggeblommer ( 2 bægere )

5 spsk. sukker

1/4 tsk. vaniljepulver eller 1 tsk. go vaniljesukker se Vanilje 

2 dl ymer

1 liter kærnemælk, gerne økologisk 

400 gr friske jordbær



  1. Pisk æggeblommer, sukker, og vanilje hvidt og luftigt.
  2. rør ymeren i
  3. Tilsæt kærnemælken lidt ad gangen.
  4. Pisk til det er blandet helt.
  5. skyl og nip jordbærren
  6. tag et par stykke fra
  7. mos resten af jordbærrene på en tallerken
  8. rør de mosede jordbær i koldskålen
  9. smag den til med sukker og evt. vanilje
  10. skær de jordbær du har gemt i skiver og kom den i koldskålen.
  11. Sæt skålen med koldskål i køleskabet til den skal nydes.
  12. Serveres koldskål med tvebakker, kammerjunker eller Ristede havregryn.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

×