Solbær gelé
Solbær gelé er nemt at lave, og smager helt fantastisk til en oksesteg. Det er også meget fint som pynt på kager f eks gammeldags æblekage.
Måske er du bange for din gele det ikke bliver klar eller stiv. Men det er ikke svært at få et godt resultat.
Blot man følger følgende råd:
Bærerne må ikke være helt modne
Lad de udkogt bær dryppe af natten over.
Skum hele tiden mens gele koger
Ta gelé prøve.
Andre gode gelé opskrifter: Ribs gelé, eller Kvædegelé
Tips
Opskriften er ikke til en bestemt mængede bær, men hvor meget gelé man vil lave og hvor mange bær man kan få fat i.
Saften måles og der tilsættes sammen mængde sukker som saft. 1 dl saft til 1 dl sukker
I stedet for atamon kan du skylle glassene i lidt spiritus f.eks. rom, cognac , whisky mm
Solbær gelé
Solbær, ikke for modne. Der må gerne være grønne umodne bær i mellem.
vand
sukker 1 dl sukker til 1 dl solbærsaft
Atamon eller spiritus til skylning af glas
- Det er ikke nødvendigt af fjerne stilken fra bærrene.
- Skyld bærerne. Hæld dem i en gryde.
- Kom vand på til bærerne til de er knapt dækket med vand.
- Kog bærene til de er kogt ud.
- Si dem igennem et klæde. Lad det stå og dryppe natten over.
- Mål saften. Hæld saften i en gryde.
- Mål det samme mængde sukker ( 1 dl sukker til 1 dl saft) hæld sukkeret i saften.
- Kog saften op til den koger ganske lidt.
- Lad den koge omkring 10 min. Imens skummes gelén uden at røre for meget i det.
- Ta gelé prøve. Det gøres ved at man drypper en ske eller slev i gelén og holder den højt over gryden. Når den sidste dråbe bliver hængende på skeen er den færdig. Eller koges lidt mere.
- Hældes på små rengjort og atamon eller spiritus ( f eks rom mm) skyllet glas.
- Lad glas stå åbnet til det stivnet. Læg et rent viskestykker over.
- Det kan godt ta et par dage før det er helt stivt.
- Luk glassene når det er stivnet helt.
- Opbevares mørkt og køligt.
❤