Rosenvandskager
Rosenvandskager, er en skøn sprød småkage med en meget fin eftersmag af roser og lidt lavendel. Dej rullerne trilles i sukker, hvilket gir en fin kant på kagerne. Rosenvandskager kan naturligvis bages hele året. Men er også en fin og måske anderledes ” frisk ” julesmåkage
Det er en småkage der skal rulles i stænger og skæres ud i skiver. Dejen kan laves i god tid og opbevares i køleskab eller fryses ned i rullede stænger på et fad.
Andre gode småkager: Tante kis’s gaffelkager, Esthers småkager, Orangekager eller Nougat specier
Tips:
Kom et par stykker sukker i kagedåsen, så holder de sig sprøde.
Rosenvand finder i i helsekost butikker, på nettet og i orientalske butikker
Tørret lavendel kan fås i en helsekost butik og på nettet.
En rulle rå dej af småkage med rosenvand er også en god værtinde gave, pakket i husholdning film med en rød sløjfe på og en seddel hvordan de bages
Rosenvandskager
225 gr hvedemel
200 gr smør
50 gr flomelis
½ tsk. vaniljepulver eller 1 tsk. go vaniljesukker se Vanilje ( sukker )
50 gr marcipan
3 spsk. Rosenvand
75 gr kartoffelmel
1 tsk. tørret lavendel blomster ( kan undlades )
sukker til at rulle dejen i
- alt blandes i en stor skål.
- smuldres til det samler sig til en småkagedej.
- trilles i stænger med en tykkelse som en 5 kr.
- tril stængerne i sukker på et stykke papir.
- læg dej rullerne på et fad eller spækbræt, sæt dem i køleskabet i en times tid.
- skær dem i skiver på ca. .½ cm tykkelse.
- sæt dem på en bageplade med bagepapir ( eller smurt )
- bag dem ved 200 grader i ca. 10 min. kanten skal være fin lysebrun på kanten.
- læg dem til afkøling på en bagerist.
- opbevar Rosenvandskagerne i en tætlukket kagedåse som lukkes efter en times tid.
- kom evt. et par stykker sukker i dåsen.
❤