Rabarberkage a la Anders A
Når de første rabarber kommer frem er det helt sikkert vi laver denne lækre Rabarberkage a la Anders A. Rabarber er et sikkert forårs tegn. Når de begynder at røre på sig, lægger vi et glas hen over. En dør fra det gamle drivhus, der blev væltede omkuld af stormen Allan. – Så er det blot at vente på de gode sager.
Hvorfor vi kalder den så rabarber kage a la Anders A❓
Ganske enkelt fordi den er lavet ud fra en gammel opskrift der var i et Anders And blad i 80 erne. Vi har forfinet den efter vores smag. Uhm og den smager af forår
Den er skøn som dessert eller til kaffen med en klat creme fraiche eller flødeskum til.
Tips:
Til denne dejlige kage egner de små fine lækre rabarber sig bedst.
De grove senere på sæsonen, er bedste til grød , saft mm.
Men man kan stadigvæk være heldig langt hen på sæsonen at finde små fine lækre rabarber ind i mellem de store grove.
Rabarberkage a la Anders A
ca. 500 gr små rabarber
1½ dl sukker
1/4 tsk vaniljepulver eller 1 tsk go vaniljesukker se Vanilje ( sukker )
1 spsk. kartoffelmel
smuldredej:
100 gr smør
150 gr mel
1½ spsk. sukker
½ tsk. bagepulver
ca. 100 gr groft hakket mandler
- Skyl rabarberne og skær dem i små stykker
- Kom rabarberne i et smurt tærtefad eller lignende.
- Bland sukker og vanilje samt kartoffelmel i en skål og drys over rabarberne.
- Smulderdej:
- smuldre mel, sukker og bagepulver i smørret . Til det smuldre ensartet.
- Tilsæt de groft hakkede mandler
- Hæld smuldredejen over rabarberne
- bag kagen ved 200 grader i ca 30-40 min. eller til den er fin lysebrun og rabarberne koger op i siden.
- Serveres lun med creme fraiche eller flødeskum
❤