Efterårs bagværk,  forårs bagværk,  Jule bagværk,  sommer Bagværk,  vinter bagværk

Orangekager


orangekager, småkager med orangesmag

Orangekager, er en skøn sprød småkage med orangesmag. Med en meget fin eftersmag af orangeblomstvand. Dej rullerne trilles i sukker, hvilket gir en fin kant på kagerne. Orangekager er en fin julesmåkage, men de kan naturligvis bages hele året. Det er en småkage der skal rulles i stænger og skæres ud i skiver. Dejen kan laves i god tid og opbevares i køleskab eller fryses ned i rullede stænger på et fad.

Her hos os holder vi stor julekagebagedag. Så kommer vores piger og min mor for at være med til at bage julesmåkager. Det er en mega hyggelig dag…… Med julesange på cd’en, gerne severinesen fra jul i Gammelby. Min kagedåser bliver fyldte og de får med hjem til december. Der bliver altid bagt De lækreste vaniljekranse, Nougat specier, Klejner med cognac, Ellens brunkager, Svenske kager og så de her orangekager.

Tips:

Kom et par stykker sukker i kagedåsen, så holder de sig sprøde.

Kan du ikke få fat i orangeblomstvand, kan du bruge appelsinsaft. Det gir godt ikke den gode eftersmag af orangeblomstvand

En rulle rå dej af småkage med orangesmag er også en god værtinde gave, pakket i husholdning film med en rød sløjfe på og en seddel hvordan de bages



Orangekager



225 gr hvedemel

200 gr smør

40 gr flomelis

½ tsk. vaniljepulver eller 1 tsk. go vaniljesukker  se Vanilje ( sukker )

50 gr marcipan

1 tsk. fint revet appelsinskal ( øko )

2 spsk.  orangeblomstvand

50 gr kartoffelmel

sukker til at rulle dejen i 



  1. alt blandes i en stor skål.
  2. smuldres til det samler sig til en småkagedej.
  3. trilles i stænger med en tykkelse som en 5 kr.
  4. tril stængerne i sukker på et stykke papir.
  5. læg dej rullerne på et fad eller spækbræt, sæt dem i køleskabet i en times tid.
  6. skær dem i skiver på ca. .½ cm tykkelse.
  7. sæt dem på en bageplade med bagepapir ( eller smurt )
  8. bag dem ved 200 grader i ca. 10 min. kanten skal være fin lysebrun på kanten.
  9. læg dem til afkøling på en bagerist.
  10. opbevar orangekager i en tætlukket kagedåse som lukkes efter en times tid.
  11. kom evt. et par stykker sukker i dåsen.


Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

×