Mors salat ( mormor salat ).
I min barndom fik vi tit af min Mors salat ( mormor salat ) hele sommeren. Ja, ofte flere gange om ugen…. Den bliver jeg aldrig træt af…… – Salat med mormor dressing eller Mors salat smager af sommer, sol og gode minder ☀
Grønsagerne havde vi altid i haven og drivhuset. Æg fik min mor en stor bakke af med hjem hver lørdag ( det vat dengang man ikke tænkt så meget på salmonella og den slags ). Hun arbejde dengang et par timer hver dag på et hønseri der lå i landsbyen.
Mors salat er helt perfekt, som tilbehør til sommers mad og grill. For ikke at tænke på sammen med de nye lækre danske kartofler. Mors salat og nye danske kartofler det går bare ligesom op i en højere enhed…
Andre gode sommer salater: Frisk sommersalat med jordbær, Lille Eriks blommesalat, og Louises sommersalat
Tips:
Den kan serveres til kødretter og som tilbehør til grill mad.
Andet salat kan bruges til salat med mormor dressing end hovedsalat, f.eks. krøllsalat mm
I stedet for æggeblommer, kan du bruge et helt æg. Pasteuriseret eller ej er op til dig. Jeg holder mig stadigvæk til de pasteuriserede æg, når de ikke bliver varmet op.
Mors salat ( mormor salat:
1 lille hovedsalat
3 tomater
½ agurk
1 bundt radisser
Dressing
1 bæger pasteuriseret æggeblommer ( 2 æggeblommer )
2 tsk. sukker
1 spsk. eddike
sat og frisk kværnet peber
- Salatbladene skylles grundigt
- bladene lægges på et viskestykke og dryppes af.
- Radiser skylles ordenes og skæres i skiver
- Tomater skylles og skæreres i både
- Agurken skylles og skæres i tern.
- Dressingen:
- Æggeblommer piskes med et piskeris i en skål sammen med sukker, eddike, salt og peber. Det skal bliver luftigt.
- bland tomat, agurk og radisser i dressingen.
- skær eller riv salatbladene i små stykker.
- bland det hele sammen.
- Det gør ikke noget hvis den står og trækker lidt.
❤