Svensk pølseret
En klassisk dansk ret, det er svensk pølseret. En ret der er elsket af mange både børn og voksne. Det er nemt af forstå, for det smager bare godt og lækker cremet
Hvor svensk pølseret, stammer fra er der delt meninger om. Både den om nogle danske campister, en spejder lejer og Dronning Ingrid eller nogle skole elever på tur i Sverige. Men uanset hvor den stammer fra er det gået hen og blevet en dansk klassiker.
Svensk pølseret bliver tit lavet her i høst tiden. Da det er nemt, at varme eller hurtigt at rode sammen. Når blot kartoflerne er pillet, løgene er hakket og pølserne skåret i skiver. Det bliver ofte sent, og man er sulten efter “halmballe fitness “. Halmballe fitness ja, det er blot et ord vi bruger i stedet for at køre halm ind på loftet. Ikke de der store big baller, men små gammeldags småballer. De kaldes også for Morten Korch baller.
Andre gode opskrifter med kartofler : Varm kartoffelsalat, Erlings Kartoffelsalat eller Pizza med squash og kartofler
Tips
Det her er en stor portion til ca. 8 personer eller til 2 dage. Kan varmes forsigtigt i gryden næste dag. Kan også varmes i et fad med låg i ovnen.
Der skal helst bruges nogle faste kartofler f.eks. Ditta, Alexandra eller anden salat kartoffel . Ellers bliver det en nærmest kartoffelmos agtigt ting. Det smager fint alligevel, men ser måske ikke så lige så lækkert ud som med hele skiver af kartofler.
Pølserne kan være hotdogpølser, wienerpølser eller grill pølser.
Her kan vi godt li der er ” bid ” i svensk pølseret. Derfor hakker jeg ikke løgene fint men lidt groft. Men de kan hakkes fint hvis de skal ” gemmes ” i den sveske pølseret.
Svensk pølseret
2 kg fast kartofler ( se tips )
1 spsk. margarine / smør
3 løg ( alm størrelse )
800 gr pølser, skåret i skiver (se tips )
1 dåse tomatpure
1 spsk. mild paprika
ca. 7 dl sødmælk
1½ tsk. salt
frisk kværnet peber.
Pynt
frisk purløg
- kog kartoflerne med pil på, i let saltet vand
- Pil kartoflerne og skær dem i skiver.
- lad dem afkøle
- Pil løgene og hak dem groft ( se tips )
- svits dem i fedtstof til løgende begynder at bliver klare.
- Tilsæt pølse skiverne og paprika, svits det sammen med løgende lidt
- Skru ned for varmen og tilsæt kartoffel skiverne, tomatpuré og sødmælken
- kom salt og lidt frisk kværnet peber i.
- Bland det godt sammen i gryden
- Lad det koge ved svag varme i ca. 10 min under låg
- Smag pølseretten til med salt og peber.
- er pølseretten meget ” fast ” kan du tilsætte lidt mere sødmælk
❤