Marmelade af grønne tomater og vindruer
Marmelade af grønne tomater og vindruer, en dejlig marmelade af gr. tomat, æble og vindrue, samt lidt vanilje. Marmeladen har en utrolig smuk gul grøn farve og en dejlig smag.
Selv om den er lavet mest af grønne tomater, smager den ikke af tomat som du nok vil tro. Så hvorfor ikke prøve , at bruge nogle af de mange grønne tomater fra drivhus til en dejlig marmelade. Tilmed er der også vindruer i, som du måske også har i drivhuset.
Tomat marmelade er perfekt til et stykke brød eller som tilbehør til mad.
Andre gode marmelader: Ananas marmelade med havtorn og chili, Fersken hyben marmelade med chili eller grapefrugt marmelade
tips
Der bliver 2 – 3 glas marmelade af gr. tomater og vindruer af denne portion.
Jeg bruger altid syltesukker når jeg laver marmelade. Det er nemt og går aldrig galt.
Marmelade af grønne tomater og vindruer
500 gr grønne tomater
1 stort æble ( skrællet og i små tern )
100 gr grønne halve vindruer uden sten
1/4 tsk. vanilje pulver eller ½ tsk. vanilje sukker
450 gr syltesukker
atamon eller spiritus til skylning af glas
- Skær de grønne tomater i små tern og kom dem i en gryde.
- tilsæt æbletern og de halve udstede vindruer, samt vanilje og syltesukker
- Kog det op og lad det koge ved svag varme i ca. 4 min.
- kom den ny kogte marmelade af gr. tomater og vindruer på små glas der er skyllet i atamon eller spiritus
- Luk straks glassene.
- sæt dem til afkøling på et viskestykke
- opbevares køligt og mørkt
❤