Lemonade
Lemonade af citroner, lime og krydderurter. En dejlig forfriskende sommer drik. Her har jeg brugt citron mellise og sødskærm. Dem havde jeg masser af i haven. Det giver en rigtig dejlig smag til lemonaden. Det behøves ikke lige være sødskær og citron mellise. Mange andre krydderurter kan bruges det er efter din egen smag. Mynte, basilikum citron timian, Citron verbena mm.
Jeg har købt min lille sødskærms plante i den Gamle by i Århus. Nu er den vokset sig stor, så man kan tage af den. Købt den i efteråret, efter vi havde fået en skøn lemonade der, netop med sødskærm.
tips
Sødskærm er en krydderurter der har en lidt lakrids/anis smag. Den kaldes også for spansk kørvel. Blade og frø bruges til madlavning og krydder snaps også denne her lemonade.
Det er vigtigt, at bruge øko eller sprøjtefri citroner og lime til denne lemonade med krydderurter da skallen skal bruges.
I stedet for rørsukker kan du bruge alm sukker.
Lemonade med krydderurter er kun holdbar i kølskabet et par dag. Men kan fryses ned i f.eks. i en plast flaske eller lignede.
Kan også fryses i isterninger som kommes direkte i f.eks. danskvand. Det ser fikst ud hvis der kommer et lille stykke krydderurt i hver isterning.
Lemonade
4 øko citroner ( skal og saft )
1 øko lime ( skal og saft )
500 gr rørsukker
1,2 l vand
1 lille håndfuld krydderurter efter smag
f.eks. sødskærm, citron mellise, citron timian, citron verbena, mynte, basilikum mm
- vask citron/lime
- riv skallerne på citroner og lime
- Skyl krydderurterne
- Gem citronerne/lime ( saften skal bruges næste dag )
- kom vand og rørsukker i en gryde
- kog det op og lad det koge et lille øjeblik.
- læg urter og citron/lime skal i en skål
- hæld den varme lage over.
- lad det trække til dagen efter et koldt sted
- pres citronerne og limefrugten
- rør citron/lime saften i
- si lemonaden
- hæld den siet lemonade på flasker og sæt det i køleskabet
- nydes opblandet med vand efter smag og isterninger.
- pynt med et lille stykke sødskærm eller citron mellise.
- Lemonaden er holdbar i køleskabet et par dag ( se tips )
❤