Sommerbær kompot med ymercreme
Sommerbær kompot med ymercreme. En dessert med de skønne danske sommernær. En bær kompot, makroner lidt portvin og en lækker creme med ymer, fløde og masser af vanilje.
En rigtig lækker og nem sommer dessert. Den er nemlig også rimelig nem , at lave.
Andre lækre sommer desserter : Sommerbær crumble, Vaniljefromage med bærkompot, Rødgrød eller Jordbær koldskål
Tips
Til denne sommer dessert har jeg brugt en blanding af jordbær, hindbær, ribs og solbær. Brombær og blåbær kan også bruges alt efter sæson. En frossen pose skovbær blanding kan sagtens bruges.
Du kan undlade portvin / sherry i Sommerbær kompot med ymercreme
Kan laves i portionsglas eller en stor glasskål. Der bliver ca. 6 portioner.
Små Italienske makroner Amaretti. Kan være meget svære, at finde i øjeblikket. Hvis du finder nogle , snyd ikke sig selv for, at prøve dem. De har en rigtig god smag og er ikke så søde som de danske makroner.
Sommerbær kompot med ymercreme
Bærkompot
400 gr blandet sommerbær ( jordbær, hindbær, ribs, solbær, blåbær eller brombær ) friske eller frosne
1 dl vand
1 dl sukker
1/2 stang Vanilje
2 spsk. kartoffelmel
5 spsk. vand
100 gr makroner, gerne så italienske makroner amaretti ( se tips )
lidt portvin eller sherry ( kan undlades )
Ymercreme:
5 dl ymer
2½ dl piskefløde
1/4 tsk. vaniljepulver eller 1 tsk. go vanilje sukker se Vanilje
ca. 2 tsk. sukker
pynt:
Friske bær eller makroner
- Bærkompot
- Kom de ordnede bær i en gryde.
- tilsæt vand, vaniljekorn fra ½ vaniljestang og sukker
- kog kompotten i 2-3 min.
- ta gryden fra varmen
- rør kartoffelmel og vand i en kop
- rør hurtigt og grundigt kartoffelmels vandet i kompotten
- smag kompotten til med sukker
- sæt kompotten til afkøling
- fordel den kolde bærkompot i 6 portionsglas/skål. ( eller i en stor skål )
- Knus makroner, henover sommerbær kompotten.
- dryp lidt portvin eller sherry over makronerne
- Ymercreme.
- Pisk fløde stiv med sukker og vanilje
- Vend ymer i flødeskummet
- smag den til med vanilje og sukker
- fordel ymercremen i portionsglassene
- Pynt med en makron
- sæt den kold i køleskab til de skal serveres.
❤