Snyde marmelade af gule hindbær
Vi har en hindbær busk, der gir gule hindbær. De smager ligesom almindelig hindbær, men er gule. Det er store flotte bær og den gir godt. Men marmeladen af rene gule hindbær får en underlig grå agtig kedelig farve. Så derfor blander jeg lidt brombær i for farvens og udseende skyld. Den kalder jeg snyde marmelade af gule hindbær . Den smager helt som ” rigtig ” hindbær marmelade og får den flotte røde farve.
Hvis du som jeg har gule hindbær i haven….. Kan du prøve Lottes lagkage med gule hindbær og flødeboller. Den er rigtig gó
Lottes lagkage med gule hindbær og flødeboller:
Gule hindbær kan også bruges i denne her fantastiske lagkage. Det er ide jeg fik af Lotte. Derfor lottes lagkage med hindbær og flødeboller. Lottes lagkage smager super godt, og er ret nemt. Alm. røde hindbær kan sagtens bruges
3 gode Lagkagebunde lagt sammen med en creme af mosede gule hindbær ( friske eller frosne ) blandet i flødeskum smagt til med vanilje og lidt sukker. Samt ca. 10 knuste flødeboller. Pynt med hindbærcremen, revet chokolade og måske et par gule friske hindbær. Lad den trække en times tid i køleskabet.
Se også Lagkage med rabarberskum og flødeboller
Tips
Man kan også bruge de gule hindbær i kager f eks August kage eller lagkage med gule hindbær og flødeboller. Gule hindbær kan og bruges til smoothies og rødgrød mm.
Jeg bruger altid syltesukker, da det nemt og altid gir et godt resultat.
Ønsker du en marmelade uden for mange hele bær. Prøv at mose den færdig kogte marmelade med en kartoffelmoser.
Snyde marmelade af gule hindbær
500 gr gule hindbær
ca. 100 gr brombær
600 gr syltesukker
atamon eller spiritus til skylning af glas
- Bland hindbær/brombær i en gryde, sammen med syltesukker.
- Kog det op og lad det koge i 2 min. Se tips
- ta det fra varmen og fylde det på rengjorte atamon/spiritus skyllede glas
- Luk straks glassene og stil dem til afkøling på et viskestykke
- opbevares køligt og mørkt..
❤