Hyldebær toddy
I dag har jeg plukkede dejlig store sorte hyldebær….. – Dem har jeg kogt til dejlig hyldebær toddy til vinteren. Hyldebær saft eller toddy er dejligt på en kold vinterdag med en skive citron i. Det gir varmen,…… – Og er en forkølelse på vej er det godt med en kop brandvarm hyldebær toddy…… Mine piger snupper nok også et par flasker hyldebær saft med hjem til en kold vinter dag.
Vi har flere hyldebærtræer. Men også frække stære der godt kan li hyldebær…… – Så det er en kamp om at få de dejlig modne hyldebær.
I år til min fødselsdag fik jeg en plast ugle med bevægeligt hoved. Et slags fugleskræmsel, den ser ud til at virke. Jeg fik en hel del kirsebær i år ved at den sad på et tag i nærheden af kirsebærtræet. Vi flytter den så ned i nærheden af et hyldebærtræ, der sad den på kyllingehusets tag og kiggede.
Hyldebær toddyen kan også bruges til Hyldebærsuppe med æbler . En dejlig spise på en kold vinterdag. Min mor kommer også melboller i men det kan jeg ikke li. Hyldebærsuppen serveres brandvarm med tvebakker
Tips
Det bliver ca. 6 liter ( ca. 7 – 8 flasker) hyldebær toddy ud af denne portion.
Husk at brug øko citroner og appelsiner, da de skal koges med. Alm citroner mm er sprøjtet.
Hvis du ikke ønsker at bruge atamon kan du fryse hyldebærsaften ned i plastflasker eller ligne
Hyldebær toddy
3 -3,5 kg modne hyldebær skærme
2 øko citroner
1 øko appelsin
4 sure æbler
1 stykke hel kanel
1 tsk. hele nelliker
1 lille stykke ingefær frisk eller tørret
ca. 2 kg sukker
½ tsk. Atamon pr liter færdig hyldebær toddy
- Skyl og rens hyldebær skærmen fri for blade og insekter
- Læg hyldebærrene i en stor gryde
- skyl citroner, appelsin og æbler.
- skær citron og appelsin i skiver.
- æblerne skæres i kvarte og fjern kernehuset.
- Læg citron, appelsin og æble stykker i gryden med hyldebær.
- tilsæt krydderier
- kom vand i gryden til bærerne er knap dækkede
- kog det op og lad det koge mindst 20 min til bærerne er helt kogt ud. ( pas på det koger lige pludselig over )
- Sig saften igennem et klæde.
- hæld saften tilbage i en stor ren gryde og kog det op sammen med en del af sukkeret.
- ta saften fra varmen når den har kogt godt op.
- smag saften til med sukker.
- Tilsæt atamon ½ tsk. pr liter saft ( se tips )
- Hæld dem varme saft på glas flasker og luk dem straks
- sæt dem til afkøling på et viskestykke.
- opbevares mørkt og køligt.
- serveres brandvarmt i et krus med en skive citron i.
❤