Stegt flåede rødspætte
efterårs retter,  forårs retter,  sommer retter,  vinter retter

Stegt flåede rødspætte


Stegt flåede rødspætte

Vi har været på ferie i et sommerhus ved Thorup strand i år igen. Vi var nede og spise ved stranden. Det var en skøn aften med sol og lækker mad fra Thorup strands fiskehus. Vi gik ind i fiskehuset bagefter for at købe rødspætter vi kunne tage med hjem. I dag har vi så fået Stegt flåede rødspætte med nye kartofler fra haven og Persille sovs.

De smagte simpelthen så godt af “hav frisk fisk ” sol og dejlige sommerferie minder.

Stegt flåede rødspætte er en ægte dansk klassiker, med Persille sovs og kartofler. En rigtig lækker sommer spise. Men kan spises det meste af året rundt.

Thorup strand

tips

Fisk skal ikke lugte, hvis de gør det er de ikke frisk fanget

Du kan bruge flåede ising i stedet for rødspætter, de er oftest billigere.

I stedet for hvedemel kan de vendes i rugmel.



Stegt flåede rødspætte



4 hele flåede rødspætter á ca. 250 gr.

1 tsk. groft salt

4 spsk. mel

lidt salt

frisk kværnet peber

smør eller margarine til stegning

Persillesovs

En portion Persille sovs

nye kartofler eller pille kartofler

Citronbåde

Evt. remoulade



  1. skyl og rens de flåede rødspætter fri for blod mm
  2. klip evt. de yderste af finnerne af så de bliver pæne
  3. læg rødspætterne i et dybt fad
  4. drys med 1 tsk. groft salt
  5. sæt dem koldt i en times tid
  6. skyl rødspætterne hurtigt fri for overskydende salt.
  7. vend dem i en blanding af hvedemel, lidt salt og peber
  8. varm en pande med smør eller margarine til det bruser
  9. brun 2 af rødspætte ved god varme, først på en mørke side derefter vendes de og brunes på den anden side. .
  10. skru ned for varmen og steg dem i ca. 5 min
  11. hold dem varme og steg de andre 2 på samme måde
  12. pynt de stegte rødspætter med en citronbåd og en dusk persille
  13. Stegt flåede rødspætter spises med nye eller pille kartofler og Persille sovs ( evt. remolade )

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

×